Bodil Hindbo

Fysioterapeut

 

Jeg er uddannet i Odense i 1991.

Jeg arbejder 3 timer ugentligt hos Centrums fysioterapi & Rygcenter, hvilket jeg er meget glad for. Jeg er primært ansat for at varetage gruppen af kvinder og mænd med underlivsproblemer, i form af smerter i underlivet/bækkenet, over- eller underspændt bækkenbund samt inkontinensproblemer. I en årrække har jeg - og arbejder stadigvæk på Regionshospitalet Viborg, hvor jeg har været beskæftiget indenfor flere specialer, dog hovedsageligt indenfor neurologien, børneområdet og gynækologi/urologi. Igennem årene har jeg deltaget i mange forskellige kurser indenfor de nævnte specialer.

Som fysioterapeut er det vigtigt for mig at være i en god dialig med mine patienter og jeg bruger altid god tid til at sætte mig ind i hans eller hendes sygehistorie. Det er endvidere vigtigt for mig at være præcis, i mine undersøgelser og behandlinger og at tænke helheden ind i forståelsen for klientens problematikker.

Hvis det er muligt, giver jeg altid mine redskaber videre til mine patienter, så de så at sige bliver uddannet til selv at kunne holde sig fri af gener og øge kropsbevidstheden. Jeg vil gerne bruge mine hænder til at lindre, udspænde og fascilitere til bevægelse.
 

Kurser

Palpationskursus kvinder

Bækkenbundstræning til mænd

Kroniske bækkensmerter hos kvinder

Explain pain

Effekt, basis

Fysioterapi mod stress

Intro til Somatic Experiencing

Kranio sakral terpi, Basis+1+2

Med i gyn-obs fagligt netværk

Affolder og Bobath, Neurologiske kurser

Div. kurser indenfor testning af børn med motoriske vanskeligheder