Tove Riksfjord Ørtved

Fysioterapeut

 

Tove Riksfjord Ørtved

For norskfødte Tove Riksfjord var det også tanken om at kunne gøre en forskel for andre, der i sin tid drev hende ind i faget. Hun tøver ikke med at kalde sit arbejde for ”verdens bedste job”, og ved siden af arbejdet med en del parkinsonpatienter i klinikken, beskæftiger hun sig især med skulder- og nakkeproblematikker. Hertil kommer en del holdtræning og individuelle træningsforløb, som Tove Riksfjord tilrettelægger sammen med den enkelte patient og under hensyntagen til vedkommendes formåen. Også dette aspekt ved dagligdagen i klinikken holder Tove Riksfjord meget af.

”Jeg har tidligere arbejdet i klinik og på et sygehus på Færøerne, og muligheden for at møde mange forskellige mennesker, at kunne hjælpe dem og desuden at have mulighed for hele tiden at dygtiggøre mig via kurser, tiltaler mig”, siger Tove Riksfjord. Hun har som flere af sine kolleger i klinikken oplevet de såkaldte ”mirakelhistorier” og henviser bl.a. til en oplevelse med en ung pige, der var opgivet alle steder efter et styrt fra en hest. Pigen kunne ikke længere ride, da hun kom i behandling hos Tove Riksfjord i Centrums Fysioterapi og Rygcenter, men efter ganske få behandlinger sad den unge pige atter i sadlen på sin hest.

Tove Riksfjord nævner også oplevelsen med en ældre borger, som pga. smerter og fysiske begrænsninger oprindelig måtte have rengøringshjælp i dagligdagen. Efter at have fået et par behandlinger og dermed hjælp og vejledning hos Tove i klinikken kunne den ældre dame opsige aftalen med rengøringshjælpen og dermed selv stå for både støvsugning og gulvvask i sit hjem, og disse to historier holder Tove Riksfjord af at tænke på – og af at fortælle videre, for de vidner nemlig begge om, at der altid er hjælp at få, og at man ikke skal miste modet, fordi man måske en overgang er sat lidt ud af spillet pga. en skade.

Volleyball, salsa-dans, trave- og cykelture holder Tove Riksfjord selv meget af, ligesom hun sætter pris på muligheden for at dygtiggøre sig via efteruddannelse og andre kurser inden for fysioterapi.

 

Kompetencer

Speciale i skulder

Nakke

Lænd

Bækken

Fødder/Formthotics såler

Albue/håndled

Parkinson

Ergonomi

 

Kurser

Mckenzie A+B

MTT - Medicinsk trænings terapi, hele kroppen

Mulligan A+B+C

Kinesiotape

Skulderkursus ved Lisbeth Reisenhaus

Muscle Energy Technique, bækken og lænd

Fod kursus hos Per Ølgaard

Formthotics såler

Udgivet ryg undersøgelse

Parkinson

Energonomi