Fysioterapeut
Line Kallesøe Olsson
Fysioterapeut Line Kallesøe Olsson arbejder til dagligt ret bredt i klinikken, idet hun både ser ryg-, knæ-, og hoftepatienter, ligesom arbejdet med overvægtige og gigtpatienter er en del af hendes hverdag. Hertil kommer hjemmebesøg, som Line Kallesøe også kører ud til, og det er i de tilfælde, hvor patienterne af forskellige årsager ikke selv kan komme ind til Centrums Fysioterapi og Rygcenter. De mange hjemmebesøg, som dækker 25 % af Lines arbejdsdag, medfører forskellige udfordringer, idet der som regel ikke er nogen behandlingsbriks i patientens hjem, men det tager Line Kallesøe med et smil. Hun fortæller, at hun især godt kan lide at arbejde med kronikere – f.eks. gigtpatienter, ligesom de patienter, der af forskellige årsager er lidt mere tidskrævende, tiltaler hende. I den forbindelse understreger Line Kallesøe, at kroppen og psyken hænger sammen, og at det for hende er en daglig glæde, når hun kan hjælpe folk med at se alternativer frem for begrænsninger.
”Livet behøver ikke at gå i stå, fordi man ikke længere kan spille fodbold. Mange gange åbner der sig nye og spændende alternativer, og dem holder jeg meget af at være med til at finde for mine patienter”, siger Line Kallesøe bl.a. om sit arbejde. Hun er – akkurat som sine kolleger hos Centrums Fysioterapi og Rygcenter – drevet af glæden ved at hjælpe andre og kalder det en stor tilfredsstillelse, når mennesker, der næsten bogstaveligt talt kom kravlende af smerter op til hende, kan forlade klinikken efter endt behandling i flik-flak og med et stort smil.
Interessen for sport og de skader, der kan opstå i forbindelse med en aktiv livsstil, er stor hos Line Kallesøe. Hun er selv tidligere fodboldpige og stadig aktiv inden for flere idrætsgrene.
Kompetencer
Fødder og Formthotics såler
Arthrose knæ/hofte (GLA:D)
Nakke/skulder
Lænd
Neurologiske patienter
Træning af overvægtige
Patienter hvor psyken spiller en rolle
Sclerose patienter
Kurser:
Certified Mulligan Practitioner (CMP)
GLAD uddannelse
McKenzie A, B
MTT medicinsk træningsterapi
Muskulo-Skeletal Osteopati, back to basics
Foden (Diagnostik, mobilisering, træning)
Formthotics kursus, Såler
Kinesiotape KT1, KT2, KT3
Bauerfeind
Corretion Academy, skulder, albue, håndled